OM LF MØBLER

Bag firmaet står møbelsnedker Lotte Finnerup, der blev uddannet i 2004. Siden har hun arbejdet med forskellige
møbelproduktioner, både i udlandet og herhjemme.
Arbejdsopgaverne har blandt andet været fremstilling af kulisser på Det Kongelige Teater,
interiør til restaurationsbranchen, samt møbler til
udviklingshæmmede, med særlige behov i indretning.
De sidste år har hun drevet eget firma, hvor hun har lavet specialbyggede løsninger til private hjem.

Hos LF Møbler går vi op i kvalitet og bæredygtighed. Alt træ, der bruges i produktionen er FSC mærket, hvilket er kundens garanti for, at der er taget hensyn til ansvarlig skovforvaltning, både socialt og miljømæssigt.
Linoleum, er et naturprodukt, lavet hovedsageligt på linolie, som er et naturligt materiale, hvor alle regler overholdes i
produktionen af disse. Limen, der bruges er vandfast og uden giftige dampe.
I forsendelsen består emballagen af ftc mærket pap, hvor 70 % er genbrugsmaterialer. Kassefyldet er tilpasset kassen, så mindst mulig spild opstår og er lavet af eps flamingo, der består af ca 98% luft og 100% genanvendeligt.